Herre 1– Lokalbrag mod HOOK (a.k.a. vores helt egen Nemesis)

02-02-2026

Lørdag morgen stod vi klar til endnu et lokalbrag mod HOOK – holdet der på mystisk vis altid formår at give os grå hår, uanset hvor de ligger i tabellen. Der må være en form for bowlingforbandelse over de opgør. Måske har de en hemmelig pagt med keglerne. Måske har vi trådt på en sort kat. Ingen ved det.

Men vi lagde faktisk ud som lyn og torden! Første serie blev banket af med næsten 1300 kegler, og vi nappede en flot 6-2. Stemningen var høj, optimismen blomstrede… og så besluttede vi os åbenbart kollektivt for at tage en lille mental kaffepause. HOOK gjorde det modsatte og vandt næste serie 6-2. Så var vi tilbage på status quo.

Tredje serie? Ja, den snuppede HOOK også 6-2, og vi begyndte at ane konturerne af den velkendte HOOK-forbandelse. Men så vågnede vi op, strammede snørebåndene og tog de næste to serier 6-2. Pludselig var vi foran 22-18 før sidste serie. Det lugtede faktisk lidt af sejr.

Men HOOK havde tydeligvis ikke tænkt sig at være statist i vores lykkelige slutning. De gik amok i sidste serie, væltede kegler som om de blev betalt pr. styk, og vi måtte se os slået 0-8. Slutresultat: 22-26. Av. Lidt ærgerligt – men hold nu op, hvor var der mange tætte og spændende afslutninger. 10. runde var ren gyser flere gange.

Dagens helte (og dem der i det mindste prøvede)

Vi ender altså med et holdgennemsnit på 204, og alligevel taber vi. Det er næsten en præstation i sig selv.


10