Dame 3 slog sig løs i Cecilies, Herlev

02-02-2026

Lørdag d. 31/1 skulle Dame 3 spille kamp mod Rolling Stones.
Det startede en smule interessant allerede om tirsdagen inden, da det gik op for Susanne S. at hun ikke havde fået noteret kampen i sin kalender og derfor havde lovet sig ud til det nordjyske.
Derfor gav det lidt jagt på en anden tredje-dame og heldigvis var Lajla og Susanne L. friske på at være med – så skulle det nok gå alt sammen.

Lørdag morgen hentede Mette Lajla på Herlev station, åbnede bagagerummet så Lajlas taske kunne komme med, blot for at konstatere at der var gabende tomt – Mettes taske stod hjemme i Hedehusene. Lettere panik!
Susede over til Cecilies og afleverede Lajla – så var de da tre spillere til starten – og så gik det over stok og sten til Hedehusene efter det vældigt essentielle udstyr. Mette var tilbage i Cecilies, da der var 1½ minut tilbage af opvarmningen – godt hun ikke mødte nogen af dem, hvis forening vi spiller i.

Nå, men så var vi ligesom helt klar til kamp. Lajla ville gerne blive ude og føre tavlen, så Susanne S, Maj-Britt og Mette skulle se om ikke vi kunne skrabe nogle point sammen til os.
Og nej, det kunne vi ikke – vi tabte 10-0 – sådan går det, når der er en bedre-spillende modstander.
Rolling Stones havde to af deres spillere, der leverede rigtig godt med 727 kegler hhv. 737 kegler – i alt fik de 2073 kegler mod vores 1886 kegler.
Ærgerligt, at vi ikke kunne levere bedre, men det var en rigtig hyggelig formiddag – og næste gang gør vi det bare bedre.

 


10